Udrag af tekst skrevet af Jesper Christiansen.
I Hannes Lindes værker er man indimellem kørt helt ud af malerikategorien, da lærred, farve og pensel er skiftet ud med overheadprojektor, plasticfilm og flydende udsplattede farver på et horisontalt plan. Godt nok projekteres det horisontale billede op på væggen, men man er som beskuer befriet fra en ”op og ned” fornemmelse, man suges nærmest ind i billeduniverset. Pletterne vi ser projekteret op minder om det vi ser i et mikroskop, organiske former som flyder tilfældigt rundt. Men intet er tilfældigt i Hanne Lindes splatteruniverser, alle pletter og mærker, vi ser, er nøje arrangerede og manipulerede. Videnskab, natur og design kæmper side om side her, og der opstår en malerisk alkymi, hvor væsker og farver blander sig uforudsigeligt men under streng kontrol.